I 4 uger har jeg med stor interesse fulgt med i DR2 programmet Arthur og folkets supermarked om kokken Arthur Potts Dawson, der forsøger at få drømmen om et supermarked ejet og drevet af lokalbefolkningen til at gå i opfyldelse. Det har været den perfekte optakt til et andet program som jeg holder endnu mere af, nemlig River Cottage der vises senere søndag aften.
I går var fjerde og desværre sidste afsnit af Arthur og folkets supermarked og her skete der noget, som det endnu ikke er lykkedes mig at ryste ud af hovedet. Midt i udsendelsen står Arthur ude foran forretningen og tilfældigvis kommer Hugh Fearnley-Whittingstall fra River Cottage forbi. Han har hørt om Arthurs projekt og vil ønske held og lykke. De småsnakker lidt og vi lærer, at Hugh tidligere har været Arthurs chef.
Det bliver et kort visit for Hugh holder ulovligt parkeret så han skynder sig tilbage til bilen, der viser sig at være en meget stor Mercedes med privatchauffør. Efter at han er kørt fortæller Arthur at Hugh er stenrig.
Når hverdagen drøner afsted dagdrømmer jeg ofte om et liv på River Cottage, hvor jeg kan leve i pagt med naturen og har oceaner af tid til hygge med familie og venner. Her betyder penge ikke en hujende fis.
Men efter at have set Hugh stige ind i den Mercedes er der sket noget med drømmen. Den er blevet lidt mere uklar, mere diffus og mere uvirkelig...
Jeg sidder selvfølgelig klar på søndag, når River Cottage vender tilbage. Jeg håber jeg når at fortrænge virkelighedens verden og igen kan overlade pladsen til eventyret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar