Hverdagsmad fra River Cottage kogebog anmeldelse


Der er ikke noget så skønt som en ny kogebog - i hvert fald ikke når den er så flot som "Hverdagsmad fra River Cottage".

Betty havde den med til mig for et par uger siden, men jeg har først rigtig haft tid til at kigge på de mange opskrifter i søndags, hvor jeg havde gang i denne uges madplanlægningen og dagligvarehandel på nettet.
To heldige opskrifter fra kogebogen kom med på madplanen:

  • Stegte fiskefileter med urter og citron (tirsdag)
  • Oksetern med ingefær og soja (lørdag)

I går cyklede jeg forbi fiskemanden og købte 350 gram friske rødspættefileter og fulgte herefter den simple opskrift til denne lækre hverdagsret.

Kartofler blev skraldet og kogt med lidt urter og salt.
I en skål blandede jeg finthakket hvidløg, persille, basilikum, mynte og kapers. Hertil føjede jeg revet citronskal, citronsaft, salt, peber og olie nok til at få en purelignende konsistens.
Fileterne blev krydret med salt og peber og stegt i lidt olie først på skindsiden og derefter et par minutter på den anden side.
Næsten færdigstegt tilsatte jeg en smule smør, blandede den smeltede smør urtemassen og med en ske dryppede jeg det over fileterne.
Jeg serverede fisken straks herefter sammen med kartoffelmos.



Det smagte virkelig godt. Christian skulle ikke nyde noget... Han ville hellere have rugbrød med smør.

Hverdagsmad fra River Cottage kogebogen kan eksempelvis købes her

7 kommentarer:

  1. Det lyder lækkert. Øvvv, når ungerne ikke gider smage på ens vellavede, lækre mad... For Mattias' vedkommende tror jeg også bare at aftenen er et kritisk tidspunkt ift at smage nyt og så er han heller ikke vildt sulten på det tidspunkt. Men godt ser det ud :)

    Kh Moni

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er svært. Christian var ikke med til at lave maden denne gang - måske var det problemet?!

      Slet
  2. Det ser godt ud, Olof. Han ved ikke, hvad han går glip af, ham Chr. ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Rugbrød med smør er nu heller ikke så tosset :)

      Slet
  3. Rigtig god påske, Olof!
    Jeg håber, du har fået smagt leverpostejen. Min fryser skreg på mere, så jeg smed lige 16 x 250 ml ned i den her til påske. I snart 47 år er det endnu ikke lykkedes mig at udgå - det er med at holde katastroferne fra døren!
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elsebeth

      Vi har haft en dejlig påske i Rom med masser af lække pasta og pizza. Leverpostejen har jeg desværre ikke fået kastet mig over, men det kan være du sælger af din? :)

      Håber også du har haft en god påske.

      Slet
  4. Sikke en skøn påskeferie I har været på. Her fik vi også en dejlig påske, tak! Nej, jeg sælger ikke!, men jeg har jo ham, der som baby fik mig i gang med at lave postejerne, og han er glad for at stå på hovedet og grave i min kummefryser, når han er på besøg :-)) Mærkværdigvis kan han også altid finde brød og sønderjyske pølser; er han rigtig heldig også et læs æbleskiver og kanelsnegle. Det er fint med sådan en ulåst skattekiste ...
    Elsebeth

    SvarSlet