Så kom vi på den anden side af et fantastisk bryllup, og selvom festivitasen her bagefter syntes at være alt for hurtigt overstået, er det nu alligevel også rart at være på den anden side.
Fotografens CD-brænder er gået i stykker, så vi må vente lidt endnu på billeder (også her på bloggen).
De sidste 2-3 måneder har vi hver eneste morgen fået æg til morgenmad. Udover svigermors bekymring omkring vores kolesteroltal, så har de fleste spørgsmål gået på hvordan vi overhovedet kan nå at lave æg. Det hænger normalt bare ikke sammen med en ellers travl børnefamilies mange morgenrutiner.
Men det kan sagtens lade sig gøre og her kommer opskriften på én af mine favorit omeletter, når det skal gå rigtig stærkt.
Lyn omelet til 2 personer på 2 min.
- Tænd ovnen på 190 grader
- Find din støbejernspande (eller et ovnfast fad) og giv bunden lidt olivenolie
- Slå fire æg ud i en skål og pisk dem en smule med en gaffel
- Tilsæt en 125 gram hytteost (en halv bøtte)
- Tilsæt en smule revet eller smuldret ost efter eget valg
- Riv en 1/4 squash ned i massen
- Krydder med salt og peber og rør det hele sammen
Sæt panden i ovnen og fortsæt med dine morgenopgaver. Omeletten er færdig når den er lækker og brun på toppen.
Hvad består din morgenmad af?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar