I går aftes var jeg med "Bøfferne" på tur til Klassisk 65 i Aarhus, hvor vi virkelig fik en på opleveren. Efterhånden som bøfklubben får besøgt flere og flere spisesteder rundt om i landet, er det som om at vi også bliver mere modige og tør smage nyt.
På vært og ejer Søren Andreasens anbefaling valgte vi til forret at smage lidt af det hele Tapas Style:
- Hjemmegravad laks efter Ingeborg Suhr
- Carpaccio af modnet oksemørbrad med trøffel mayo
- Escargots (snegle m/hvidløg og sille)
- Moules marinières (dugfriske muslinger fra Wittrup)
- Paté de Campagne (landpostej lavet som i sydfrankrig)
- Marvpiber, flækket på langs - gratineret
Til hovedret fik vi alle restaurantens kendingsret "flamberet peberbeuf af oksemørbrad" og til dessert Crêpes Suzette - flamberede pandekager, mørk chokoladekage og Creme Bruleé.
Det hele kan varmt anbefales.
Når bøfklubben er ude handler det selvfølgelig altid om den gode madoplevelse, men langt mere livsbekræftende er det herlige selskab og de helt utrolig mange livsforlængende gode grin. Bøfklubben længe leve!
Det vakte jubel, da jeg engang lavede gravad laks til forret hos min datter i USA. Gæsterne var meget gode venner, et ældre ægtepar, og hendes glæde ved at smage det for første gang og lære, hvor nemt det var at lave selv, talte hun ofte om. En anden gang havde jeg bagt min leverpostej til forret. Hun og hendes mand holdt meget af at komme til middag hos Anne-Mette og spise "comfort food" - og så endda med hjemmebagt brød til!
SvarSletElsebeth