Viser opslag med etiketten Bøfklubben. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bøfklubben. Vis alle opslag

Bøfklubben besøger: Brasserie & Restaurant Underhuset


I onsdags besøgte vi Brasserie & Restaurant Underhuset, og hvilken udsøgt fornøjelse det var endelig igen at være samlet i Bøfklubben.

Thomas Odsgaard, der både er chefkok, ejer og snart sommelier (samt nær ven af bøfklubbens medlemmer) havde lovet at kræse for os, og sjældent har vi følt og så godt behandlet på en af landets mange gode restauranter, som vi gjorde denne aften på Underhuset.

Selve menuer, der var en overraskelse, kan ses herunder.







Bløddyr og Marv - Bøfklubben besøger restaurant Klassisk 65


I går aftes var jeg med "Bøfferne" på tur til Klassisk 65 i Aarhus, hvor vi virkelig fik en på opleveren. Efterhånden som bøfklubben får besøgt flere og flere spisesteder rundt om i landet, er det som om at vi også bliver mere modige og tør smage nyt.

På vært og ejer Søren Andreasens anbefaling valgte vi til forret at smage lidt af det hele Tapas Style:

  • Hjemmegravad laks efter Ingeborg Suhr
  • Carpaccio af modnet oksemørbrad med trøffel mayo
  • Escargots (snegle m/hvidløg og sille)
  • Moules marinières (dugfriske muslinger fra Wittrup)
  • Paté de Campagne (landpostej lavet som i sydfrankrig)
  • Marvpiber, flækket på langs - gratineret

Til hovedret fik vi alle restaurantens kendingsret "flamberet peberbeuf af oksemørbrad" og til dessert Crêpes Suzette - flamberede pandekager, mørk chokoladekage og Creme Bruleé.

Det hele kan varmt anbefales.

Når bøfklubben er ude handler det selvfølgelig altid om den gode madoplevelse, men langt mere livsbekræftende er det herlige selskab og de helt utrolig mange livsforlængende gode grin. Bøfklubben længe leve!

Restaurant Rørbæk Sø anmeldelse


I sidste uge var jeg med Bøfklubben på besøg hos den godt gemte Restaurant Rørbæk Sø. Jeg havde aldrig hørt om restauranten før og det er min fornemmelse at der ikke er ret mange der kender til stedet - udover lokalbefolkningen. Sikke en skam.

Restauranten ligger utrolig smukt placeret med udsigt over Rørbæk Sø.


Vi var de eneste i restauranten torsdag aften. Selve stedet er meget stort med a la carte restaurant (hvor vi var), samt tre festlokaler.


I tusmørke blev området mere og mere eventyrligt, lige indtil der blev kulsort udenfor.

Maden var lækker og ligetil. Herunder ses min forret: "Confiteret" torskeloin med krydderurter på syltet porre og citronfløde. Hovedretten bestod af oksemørbrad med pebersauce, ristede svampe, småløg og jordskokker.


Bøfklubben kan på det varmeste anbefale Restaurant Rørbæk Sø. Maden er på ingen måder prangende,  men prøver til gengæld heller ikke at være noget den ikke kan leve op til. Det kan vi godt li'! Vejret var desværre ikke varmt nok til at vi kunne sidde ude, men det skal helt sikkert prøves en anden dag.

Det blev endnu en fantastisk bøfaften med klubben. Det var også den sjette af slagsen og det betyder at vi nu starter forfra... Vi er seks medlemmer og reglerne er simple. Vi skiftes til at vælge restaurant og der går 3-4 måneder i mellem at vi ses. Hver især indbetaler vi  hver måned 167,- på en fælleskonto, der betaler vores middag ca. 4 gange om året. Sjovt nok passer det næsten altid på kronen med 500,- pr. måltid pr. person inklusiv drikkevarer.

Næste gang bliver i august og der skal jeg vælge... Kender du et sted vi bare MÅ besøge?

Hjarbæk Kro restaurant anmeldelse

De mørke er hjemmelavet fra Hjarbæk Kro. De blev byttet til de lyse, som var fra pose...
I sidste uge var jeg på tur med Bøfklubben. Bøfklubben har seks medlemmer der hver måned indbetaler 167,- til en fælleskonto. For pengene tager vi på restaurant fire gange om året. Vi skiftes til at være "vært" og til at have ansvaret for hvor vi skal nyde en god middag. Uanset hvor turen går til krammer vi, griner, hygger og spiser i nogle timer - det er altid alle pengene værd.

Værten Michael havde bestemt at turen skulle gå til Hjarbæk Kro og Jeg vil ikke denne gang gå ind i en længere anmeldelse af restauranten, men blot konstatere at Hjarbæk Kro uden sammenligning er det dårligste sted vi endnu har besøgt. Mere kvalitetsmad, tak!


Danmark er det land i verden der procentvis bruger færrest penge af vores indkomst på mad. Det går ud over kvaliteten. Jeg håber Christian kan vokse op til en bedre dansk madkultur.