Viser opslag med etiketten Gordon Ramsay. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gordon Ramsay. Vis alle opslag

Ugens madplan: Gordon Ramsay


I første omgang var jeg mildest talt ikke tilfreds med købet af Gordon Ramsay's Spis Sundt. Når nu man vælger at lave en stor og flot kogebog, så skal der efter min mening også være billeder af hver eneste ret. Uden billede får jeg ikke lyst til at lave retten - billederne er duften og smagen.
Der er ikke billeder nok i kogebøgerne fra Gordon Ramsay og det har faktisk gjort at "Spis Sundt" blev gemt væk bagerst på reolen. Hvordan den kvalitetsbevidste Ramsay kan acceptere det er mig en gåde, men ved et tilfælde har kogebogen fået en ny chance og den ER jo god med billeder af næsten alle retter. Jeg er ikke sur længere - kun lidt skuffet :)

I lørdags lavede jeg den bedste økologiske kyllingesteg jeg har smagt og opskriften var hentet fra "Spis Sundt". Kyllingen blev gnubbet med olie og groft salt, fyldt med bl.a. krydderurter, citron, salt og peber og efter de første 20 min. i ovnen tilføjede jeg rodfrugter mv. rundt om stegen.

Efter successen har jeg ladet to stk. Gordon Ramsay opskrifter få plads på madplanen - en pastaret med lyn-tomatsauce og bønne minestrone.

Restaurant bag tremmer... med Gordon Ramsay?!


Claus Meyers efter min mening gode initiativ i "Restaurant bag tremmer" kørte tilbage i marts måned. I juli kom så den engelske stjernekok Gordon Ramsay med sin version "Gordon Behind Bars". Jeg ved ikke hvem der kom først - om Meyers gode initiativ i virkeligheden blot var et tv-koncept købt i udlandet eller om det er omvendt, men godt TV er det helt sikkert og den engelske version ser rigtig spændende ud.

Nedenfor kan du se et par videoer fra "Gordon Behind Bars" - læg mærke til middagen, hvor hele deres setup ligner Meyers ned til mindste detalje.

Trailer




Middagen


Ugens nye ret: Rødspættefilet på pinde opskrift


Jeg har besluttet at vi skal have minimum en ny ret om ugen - hver eneste uge. Første gang jeg eksperimenterer med en ny ret bliver den sjældent så fuglene synger og ofte en smule "bland" som den gode Gordon Ramsay ville sige. Når det sker spørger Linda altid om jeg nu også har fulgt opskriften og det har jeg aldrig helt :)

I sidste uge fik vi for første gang "Filetti di platessa impanato con pomodori secchi" eller Rødspættefilet med panade af tørrede tomater. Hertil lavede jeg familiens favorittilbehør til alt - ovnstegte rodfrugter.  Jeg fulgte selvfølgelig ikke opskriften til punkt og prikke, og fiskerouladerne blev ikke så sprøde som ønsket, men lækkert var det stadig og næste gang bliver de fantastiske.

Retten er fra kogebogen "Det Sicilianske Køkken".

Hvis du har en ret du kan anbefale og jeg bare prøve, så skriv endelig en kommentar her...