I går var vi samlet på min
arbejdsplads til Oscar-hygge. Det var sjette år i træk at vi fejrede, at være en del af filmbranchen og vanen tro blev dagen og aftenen en god blanding af hygge og arbejde.
Med sådan en årlig tilbagevendende begivenhed følger ofte en masse tradioner og vores "Oscar Night" er bestemt ingen undtagelse. I år sagde vi farvel til nogle tradtioner, men en del nye blev også introduceret.
For første gang var der ingen tilbage, da Oscar showet endelig rullede over TV-skærmen. Vi bliver selvfølgelig alle ældre og at sidde oppe hele søndag nat, for derefter at gennemføre en fuld arbejdsdag om mandagen er med alderen blevet knap så tiltalende.
Til gengæld var Oscar Night 2012 første gang med Oscar-løbet - en kort fælles løbetur i nærtliggende Undalslundskoven. Nyt var det også at den bedre halvdel var inviteret til middagen og aftenens filmvisning (i år Oscar-vinderen The Iron Lady med fantastiske Meryl Streep).
En tradtion vi aldrig kommer til at give afkald på (hvis det er op til mig) er det store trøffel ta' selv bord. Det varierer i omfang fra år til år, men det skal være der. Akkurat ligesom der også skal være trøffel-rester dagen derpå.
Jeg er helt tosset med trøfler og har været det så længe jeg kan huske. Engang har det måske været lidt fattigmands agtigt at spise bagermesterens kagerester, men i dag tror jeg på en stigende popularitet.
Når vi i eftermiddag sætter os til kaffebordet glæder mig helt vildt til verdens bedste kagerester-rester.
