Kartofler og løg - bagt |
Retten her syner bestemt ikke af meget, og billedet siger desværre heller ikke noget om, hvor god en smagsoplevelse der venter dig.
Opskriften er igen italiensk og inspirationen kommer fra den italienske madbibel "Sølvskeen".
HUSK at lave rigeligt!
Det brugte jeg til de skønne bagte kartofler med løg
- Rapsolie (den nordiske olivenolie)
- 500 gram kartofler - skåret i tynde skiver
- 150 gram søde kartofler - skåret i tynde skiver
- 3 løg - skåret i skiver
- En håndfuld frisk basilikum - revet i strimler
- 50 gram parmesan - revet
- Salt og peber
Sådan laver du Patate in terracotta con cipolle
I en smurt støbejernsgryde (eller lignende) lægger du skiftevis kartoffelskiver, løg, basilikum, salt og peber. Dryp godt med rapsolie efter hvert lag.
Gentag indtil alle kartofler og løg er brugt. Dine lag behøver ikke ligge fint - lad dem bare overlappe. I min gryde havde jeg til 2 lag med søde kartofler, der giver et fint farvespil.
Sæt gryden i ovnen med låg på ved 180 grader i 35 minutter.
Tag herefter låget af og drys parmesan over og giv den yderligere 5-10 minutter uden låg.
Server med en frisk salat og evt. lidt ekstra revet parmesan til at drysse over.