I eftermiddags var jeg en tur i den lokale Dagli' Brugsen på Århusbakken, hvor jeg var på udkig efter noget godt til kaffen. Mens jeg står og kigger på udvalget af kager og kiks overhører jeg en samtale mellem far og søn. Drengen på ca. 3 år går rundt med en rød indkøbskurv og får øje på en kvittering i bunden af kurven. Han løber hen til hans far og spørger ivrigt "Far, Far hva' er det - hva' er det?".
Faren kigger ned i kurven og svarer helt kort "Det er affald".
"Er det affald", spørger drengen på en måde, hvormed det er tydeligt, at han ikke forventer respons, men blot gentager farens svar for sig selv, så det kan hives frem fra hukommelsen næste gang han oplever noget tilsvarende.
Da jeg kommer op til kassen og har kørt Dankortet igennem spørger ekspedienten, mens kortautomaten kommunikerer med banken "Vil du have kvitteringen med?". Jeg svarer "Nej, tak". Da betalingen er godkendt printes kvitteringen ud, som ekspedienten smider i en skraldespand, der bugner af andre kvitteringer.
Normalt ville jeg ikke have tænkt ret meget over disse oplevelser. Normalt ville jeg nok slet ikke have bemærket dem. Men noget er ikke helt som det plejer at være. Her til aften er jeg netop blevet færdig med Tor Nørretranders nye bog "afskaf affald" der udkom d. 1. februar.
Du kan downloade den helt gratis som PDF fra RenoSams hjemmeside.
Bogen er opbygget i 3 dele - en faktadel, en fiktionsdel og til sidst en opsummerende opfordring til handling. Fiktionsdelen er bogens svage afsnit, der både virker søgt og unødvendig, men det ændrer ikke på det samlede indtryk, der har efterladt mig stærkt motiveret til at gøre en forskel.
Tor Nørretranders peger på, at det er nu vi skal ændre vores adfærd markant i forhold til affald. Ordet "affald" har ikke altid haft den betydning det har i dag. Engang betød affald, at "falde af", hvor f.eks. blade falder af træerne for at de kan blive til noget nyt.
