Mandens MADdag er mit take på mandemad anno 2018. På min madblog finder du hurtige opskrifter, nemme madplaner og gode råd til madlavning. Som mand bør du kræve din ret til at lave middagen!
Viser opslag med etiketten South Beach kuren - alle faser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten South Beach kuren - alle faser. Vis alle opslag
Boller i form - sjovt og nemt
Min søde kommende svigermor har foræret mig denne praktiske form. Egentlig fik jeg den i forbindelse med at Linda og jeg var på South Beach Kuren og jeg gerne ville lave nogle lækre æggemuffins der kunne spises som mellemmåltid når sulten meldte sig. Vi havde nogle tærteforme som ikke egnede sig ret godt og Betty (svigermor) havde aldrig rigtig haft formen her i brug. Formen var en gave til Betty fra noget familie i Canada.
I dag ville jeg lave et par boller af en koldhævet dej der havde stået i køleskabet i 18 timer. Hvorfor ikke lige bruge formen?! Jeg fyldte bunden med solsikkekerner og pyntede med havregryn. Ind i ovnen på 230 grader og 20 minutter senere...
Skønne, skøre og meget velsmagende boller, men hvorfor mon hæveprocessen opfører sig sådan bare fordi bolledejen komme i en form?
Fiskemanden er kommet til byen
Glæden var for os stor da Viborgs nye fiskehandel åbnede for et par uger siden. Fiskemanden John Ganderup havde oprindeligt en fiskehandel i Skive, men måtte lukke den pga. for få kunder.
I Viborg har vi ikke haft en ordentlig fiskehandel i mange år, men har måttet nøjes med fiskevognen der holder forskellige steder rundt om i byen, på forskellige ugedage. Det var virkelig irriterende, men det er slut nu.
I går købte jeg en flot 500 grams filet fra en havkat fanget i Nordsøen omkring Thorsminde.
Den fik en senneps-, citron- og hvidløgsmarinade og til fisken lavede jeg en stærk linse- og løgkompot.
Det er en skam at frisk fisk er så dyrt. Fileten kostede kr. 90,- og jeg tror det holder mange fra at handle hos Fiskemanden.
South Beach Diet Classic Burgers opskrift - Den sunde!
I dag har vi fået simple og lækre South Beach Diet burgers til aftensmad, både den klassiske og med spejlæg. Bøfferne blev lidt små, men de kan skimtes under det grønne.
Burgers uden boller kan selvfølgelig udformes på utallige måder, men mine bestod i dag af:
- Romainsalat til bund
- Økologiske frilands oksekød bøffer krydret med oregano, timian, salt og peber
- Dijonsennep
- Tyndskåret rødløg
- Frisk tomat
- Agurk
- Spejlæg
Opskriften er fra kogebogen/slankebogen South Beach Kuren 2.0.
Abonner på:
Opslag (Atom)