Nu er det lige ved og næsten. Den 25. maj skal fruen og jeg ENDELIG giftes.
Vi har inviteret 80 dejlige mennesker til receptionen og de skal naturligvis have bryllupskage. Håndværket udfører min kusine Ninna fra "Jakobsen Kager og Desserter" og i weekenden fik vi lov til at prøvesmage bryllupskagen. Kagen/kagerne kommer til at se ud som ovenfor - bare større :) Testen var fantastisk, perfekt og lige som vi havde håbet.
Jeg må indrømme at jeg ikke har helt styr på ingredienserne i kagen, men håber at Ninna ved lejlighed vil løfte sløret for et par af hemmelighederne bag her på siden.
I weekenden fik vi også tid til at have drengene (og svigermor) med på en lille bryllupsforberedende tur. Først var vi i Silkeborg Kirke, hvor vielsen skal stå. Tanken var at de små ikke ville føle sig helt så fremmede på dagen, hvis de havde været der kort før den store dag. Marcus (min største søn på 6 år) har fået rollen som ringbære og vi er meget spændte på hvordan det vil gå.
Bagefter var vi en tur ude på Hotel Julsø, hvor receptionen og festen skal foregå. Det er en italiensk ejet restaurant med en helt unik og smuk beliggenhed ved Himmelbjergets fod, godt pakket ind i skov og sø.
Christian havde taget pladsen med den smukkeste udsigt.
Og Marcus fik den største is...